Omkring Pia
Jeg hedder Pia og er uddannet sundhedsrådgiver hos Umahro Cadogan, narrativ terapeut og pædagog. Til
sommer afslutter jeg uddannelsen som yoga instruktør hos Louise Bruun og Sisse Siegumfeldt. Jeg har altid
været optaget af det hele menneske, frem for kun at se på et område, eksempelvis kosten eller psyken. Min
vej her til startede da jeg blev uddannet pædagog i 1998. At få lov til at se, hvordan vi som system
inkluderede børn med særlige behov og hvilke mangler der også var. Jeg manglede en måde, at møde børn
og voksne på, hvor vi tog udgangspunkt i deres historie, frem for vi hurtigt lavede en konklusion og satte
dem i en kasse. Det fik mig i gang med uddannelsen som narrativ terapeut. Efterhånden som mit arbejde
mere blev omkring børn og familier med udfordringer, blev det også tydeligt for mig hvordan kost, motion
og stress havde en stor indvirkning på adfærden.
I 2007 og igen i 2017 fik vi Diabetes 1 ind i vores liv og i 2019 blev cøliaki også en fast følgesvend i vores
familie. Det fik mig videre til Umahro Cadogans uddannelse som sundhedsrådgiver. Jeg blev færdig i februar
2020 men følger stadig hans efteruddannelse så jeg hele tiden er opdateret på ny viden. I september 2020
startede jeg på ’yogainstruktøruddannelsen med fokus på intelligent mad’ hos Louise Bruun og Sisse
Siegumfeldt . Uddannelsen afsluttes i efteråret 2021.
Nu har jeg alle redskaber til at tage udgangspunkt i det hele menneske og hjælpe netop der hvor det virker
for den enkelte. For husk nu - hvert enkelt individ er helt unik.
Det har været en lang, dejlig og hård rejse at nå her til, men nu har jeg et solidt fundament og glæder mig
til at hjælpe dig.
Jeg tager udgangspunkt i K.R.A.M.S.S. (kost og ernæring, rygning, alkohol, motion, søvn og stress) men også
relationer og adfærd har en stor betydning i mit arbejde, så vi i første samtale kommer hele vejen rundt om dig.
Klienters udtalelser omkring Pia
LOTTE Udtaler
Det var en fantastisk god oplevelse, at føle sig set, hørt og forstået i så mange sammenhænge, som når man er nyopstartet som familieplejer, og prøver at finde sit ståsted i hvordan vi bliver den bedste udgave af den familie vi gerne vil være, med så store følelsesmæssige pres det er når man starter på sådan en opgave. Og dette har du Pia hjulpet med at sætte ord på, og guidet os igennem. Flodbølger af følelser, udfordringer med systemet, og at finde resurserne til kerneopgaven, at drage omsorg og give kærlighed til et nyt og ukendt barn i familien. Tak for din store faglighed og dit menneskesyn i dine supervisioner.
Kærlig hilsen Lotte Faber
XENIA Udtaler
Jeg mødte Pia første gang, da jeg var 16 år. Dengang var jeg en usikker og nervøs pige, med problemer med hjemmefra. Jeg har før snakket med forskellige psykologer, men det har aldrig rigtig været mig, så jeg var nervøs for at skulle snakke med Pia. Men da vi så kom i gang, formåede hun at skabe et trygt rum, hvor jeg følte mig respekteret og forstået. Jeg blev behandlet som en ligemand og ikke som et barn. Jeg havde lyst til at dele mine tanker og følelser med hende, og jeg havde fuld tillid til, at hun ville forstå dem og hjælpe mig med at finde ud af, hvordan jeg selv kunne takle dem. Efter flere år, har jeg nu fundet vej til Pia igen. Hun har nu udvidet med både kost og mindfulness i form af yoga, så hun har endnu bedre mulighed for at hjælpe. Hun kan stadig huske de ting vi snakkede om for flere år siden, og jeg føler mig tryg i hendes hænder. Pia går op i sine patienter på et mere personligt niveau. Jeg har aldrig følt mig som ’den næste patient’. Jeg har altid følelsen af, at vores samtaler har hjulpet og at jeg kommer fremad i min proces. Jeg kan varmt anbefale Pia, når du har brug for en guidet tur gennem dit sind, dine tanker og følelser.
Jane Udtaler
Jeg kan kun give Pia mine allerbedste anbefalinger. Hun er en af de bedst uddannede, jeg kender, og derfor med en bred viden rundt om hele mennesket. Hun er seriøs, og tager altid de problemer, man ønsker analyseret, meget alvorligt. Hun har en utrolig evne til at se ting fra mange vinkler, hun guider og rykker nænsomt, altid i øjenhøjde. Hun har altid fokus på helheden, spændende vinkler og udvikling i den rigtige retning. Hun vil altid være mit første valg, når jeg står med problemer som menneske, som familie og i arbejdslivet.
Pia er skarp på rettigheder og bestemmelser, og er der noget, hun ikke lige ved, så ved hun lige, hvor det skal findes. Hun er en skøn sparringspartner, fyldt med varme og top professionel. Man føler sig altid i gode hænder, når man spørger Pia til råds, hun er faglig meget kompetent og kommer hele spekteret rundt. Hun hopper aldrig over, hvor gærdet er lavest.
Hun er en top professionel formidler, hun tør tage fat i ømfindige punkter og har meget anvendelige eksempler, som man selv kan spejle sig i og konkret kan bruge.
Vores tynde datter har haft stor glæde af at Pia har rådgivet med kostråd. Det er professionel og råd der holder dag efter dag.
Laila Udtaler
Som plejemor har jeg haft Pia som supervisor i det meste af 8 år. Jeg har altid set frem til vores møder, for Pia er fantastisk selskab og kanon dygtig! Hun fremhæver det, jeg gør godt, hun hjælper mig til at se, hvor jeg er lidt for firkantet, og hun hjælper mig til at se løsninger, når jeg føler, jeg er stødt på grund. Hun er utrolig dygtig til lynhurtigt at finde ind til sagens kerne. Pia giver meget af sig selv, hun er personlig og ærlig. Man kan slappe af i hendes selskab, for det er tydeligt, at der er en kærlig tanke bag alle hendes kloge råd. Jeg giver Pia min varmeste anbefaling!